StressMaster, Coach og MadMentor Brigitte Reimer
Vejen til dit sunde liv - uden stress

Jeg hjælper dig, der vil gå den selvkærlige og bæredygtige vej

hen til det liv, du ønsker at leve

20. okt 2021: Information til dig der læser med her: Med min uddannelse som MadMentor og snart også VaneCoach, tilbyder jeg - udover hjælp til stresshåndtering - også hjælp til dig, der i dit ønske om større sundhed, er faret vild i slankekure, quikfixes, restriktive madregler og vægtfokusering - og dermed ikke når de mål du sætter dig. Nærmere beskrivelse af dette og præsentation af mit nye logo, er jeg altsammen igang med at få sat op på min hjemmeside. Ring eller skrive endelig hvis du inden da, er interesseret i at høre mere. Dbh Brigitte Reimer

Måske er du sygeplejerske, lærer eller pædagog? Måske er du den opmærksomme mor, der altid sørger for andre? Måske er du den betænksomme veninde, der altid lytter eller den hjælpsomme kollega, som altid er klar til at træde til?

Du er et menneske, der helt naturligt udviser omsorg for dine medmennesker. Du kan lide at give til andre. Men hvordan har du det?

    • Oplever du hverdagen som en kamp, hvor du aldrig rigtig når i mål med det, du virkelig ønsker?
    • Mærker du hjertebanken, knugen i maven eller uro i kroppen?
    • Har du mange bekymringer, negative tanker eller selvbebrejdelser?
    • Har du følelsen af ikke at slå til – hverken derhjemme eller på arbejdet?
    • Er din hukommelse ikke så skarp, som den plejer at være?
    • Er du ekstra følsom overfor støj omkring dig?
    • Har du svært ved at koncentrere dig og føler, at du har mistet overblikket?
    • Har du svært ved at være nærværende og nyde det, du er i?

Det er sådan, det kan føles, når du har glemt omsorgen for dig selv. Når du fortsætter med at give til andre, uden at du reelt har noget at give af. Så opstår der en indre ubalance, der skaber stress i din krop. Det er den stress, du mærker både fysisk og mentalt. Sådan skal du ikke have det. Gennem et forløb hos ReimerCare hjælper jeg dig til et liv i balance. Et liv, hvor du mærker glæde, nærvær og overskud i hverdagen. Et liv, hvor du kan være den, du ønsker at være.

Lyder det som noget for dig

Ring eller skriv for en uforpligtende snak. Det er dit første skridt, til et liv med glæde og overskud. 

Referencer

Læs herunder, hvad mine klienter siger om forløbet.

Tak for en helt igennem fed rejse. Dit engagement, dit behagelige sind og din ekspertise, har ikke kun været en kæmpe hjælp til at undgå stress, men også en stor øjenåbner for, hvordan vi som mennesker, med hjælp fra dine værktøjer, kan håndtere stressende og vanskelige situationer. Du skal have et kæmpe tak for at bringe overskuddet, smilet og humøret tilbage til mig.

Søren, 32 år
Leder i tøjbranchen
Thursday, August 31, 2017

Jeg kan varmt anbefale Brigitte som Coach. Jeg har haft flere sessioner hos hende og oplevet hvordan hun allerede efter første samtale har hjulpet mig til en langt større indsigt i det, der udfordre mig her i livet. Hun har også hjulpet mig til at prioritere de vigtigste skridt på vejen mod mine ønskede mål.

Louise, 44 år
Teamleder i medicinalbranchen
Thursday, August 31, 2017

Brigitte er vanvittig dygtig. Hun er meget støttende og empatisk, og fordi hun samtidig evner at beholde sin objektivitet, formår hun, at få mig til at se tingene på en ny måde. Hendes tilgang er spot on!

Morten, 53 år
Key account manager
Thursday, August 31, 2017

Brigitte kan finde ud af at være nærværende OG at flyve op og se det hele i helikopterperspektiv. Samtidigt.

Carina, 28
Fysioterapeut
Thursday, August 31, 2017

Jeg havde længe gået og tumlet med en episode og hvor meget jeg end havde talt med min kæreste, familie og nærmeste veninder om det, fortsatte jeg med at køre i ring. Brigitte formåede med sin faglighed og skarpsindighed på meget empatisk vis at spore sig ind på sagens kerne, så jeg blev klar over hvorfor episoden blev ved med at følge mig så destruktivt Jeg er Brigitte dybt taknemmelig for at have nuanceret og simplificeret situationen for mig, så jeg med kun få ændringer i mine tanker og gøren, endelig kunne lægge den bag mig. Brigitte er empatisk, konstruktiv og meget kompetent.

Sine, 44 år
Territory Manager Specialist
Thursday, August 31, 2017

Inden jeg startede mit forløb hos Brigitte, var jeg var et sted i livet, hvor jeg var utrolig ked af det. Jeg var energiforladt, havde søvnproblemer og følte mig magtesløs ift at kunne agere i mit liv. Efter nu at have gennemført et forløb på 8 gange, kan jeg på det varmeste anbefale Brigitte, både i fagligt og i personligt henseende. Brigitte har hjulpet mig til at finde ind til mig selv igen. Jeg er blevet i stand til at hjælpe mig selv. Der er stadig ting i mit liv, som jeg er ked af, forskellen er bare at det ikke længere vælter mig omkuld og styrer mine handlinger og min adfærd. Nu tager jeg ansvar for mig selv og mit liv.

Christina Birkelund Thiesen
Pædagog